En tryg skolevej for dig og dit barn
Til fods:
For at opnå en sikker skolevej bruges stier i området, fortove og fodgængerfelt i byen.
Ved skolen står skolepatruljen hver morgen fra klokken 7.35 til klokken 7.45.
På cykel:
Benyt cykelhjelm. Brug stier, cykelstier. Der trækkes over ved fodgængerfelterne i byen, for at opnå en sikker skolevej. Ved skolen bruges overgangen ved stierne, hvor skolepatruljen står.
Her kan du læse gode råd om skolebørn og cykelsikkerhed
I bil:
Eleverne sættes af i ”kys og farvel lommen” og går selv ind. Ved afsætning på nordsiden af Vestergade, skal fodgængerfelt benyttes. Skal barnet følges ind benyttes parkerings området ved Gl. Fjelsøvej.
Med bus:
Eleverne sættes af ved busholdepladserne. Skal vejen krydses, benyttes fodgængerfelt.
BEMÆRK at afmærkningerne ved stierne og ved børnehavens udkørsel IKKE kan betragtes som fodgængerfelt, dog undtaget om morgenen, når skolepatruljen arbejder. Respekter midterrabat foran skolen.