Nogle børn starter på Aalestrup Skole i løbet af skoleåret. Det kan være i forbindelse med flytning eller skoleskift.
Vi ved, at det kan være en stor forandring for både børn og forældre, og derfor lægger vi vægt på at skabe en tryg og god start.
En god modtagelse
Når et barn starter hos os, gør vi os umage med at skabe en god modtagelse.
Vi sørger for, at barnet bliver taget godt imod i klassen og hurtigt lærer både børn og voksne at kende. I den første tid har vi særligt fokus på trivsel og på, at barnet finder sin plads i fællesskabet.
Samarbejde og dialog
Vi starter altid med en dialog med jer som forældre.
Her taler vi om jeres barn, trivsel, skolegang og det, der er vigtigt at være opmærksom på i opstarten. På den måde kan vi sammen skabe de bedste rammer for en god begyndelse.
Vi tager os tid
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I overvejer et skoleskift.
Vi viser gerne skolen frem og tager en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe jeres barn godt i gang.
En del af fællesskabet
På Aalestrup Skole arbejder vi med stærke og inkluderende fællesskaber.
Det betyder, at vi har fokus på, at nye elever hurtigt bliver en del af både det faglige og sociale fællesskab.
Vores arbejde med modtagelse af nye elever
På Aalestrup Skole arbejder vi systematisk med at tage imod nye elever.
Vi har udarbejdet en vejledning for, hvordan vi sikrer en god start, når et barn begynder på skolen i løbet af skoleåret - du kan se den herunder.
Information in English (for all languages):
Find information for new families here